Danish Travel Bloggers er en samling af fem af de førende og bedste danske rejseblogs: A World of Backpacking , Afterglobe, Cammi.dk, DanishAdventurer og OnTrip.dk. Sammen har vi dannet Danish Travel Bloggers, fordi vi gerne vil inspirere endnu flere til at tage afsted og opleve verden. Vi har alle erfaring med blogmediet fra professionelle sammenhænge og en stor interesse for både online, visuel og skriftlig kommunikation. Igennem vores tid som rejsebloggere har vi hver især beskæftiget os med branchen på forskellige måder og samarbejdet med virksomheder som Lonely Planet, SAS og Visit Hungary, ligesom vi også har været at finde i større danske dagblade som Politiken og Jyllands-Posten.

A World of Backpacking

    

A World of Backpacking

A World of Backpacking er skrevet af Tine, som er uddannet biolog. Tine har en forkærlighed for trekking, natur, vilde dyr, god mad og kultur. Hun har rejst i mere end 30 lande fordelt på hele verden. På hendes blog kan man læse om mødet med de lokale, storslået natur og spændende kulturoplevelser i Europa og resten af verden. Derudover giver bloggen praktiske tips til rejseudstyr, budgetter, visum og andre rejserelateret emner. Bloggen giver et ærligt billede af at rejse som solobackpacker og hvilke udfordringer og unikke oplevelser, denne type rejseform kan medføre, for eksempel når man får nye venner og rejsemakkere på tværs af kulturer og interesser.

afterglobe

    

Afterglobe

Afterglobe drives af parret Anders og Laura, der er bosat i Billund. Til daglig arbejder Anders med IT og Laura med kommunikation i kraft af sin baggrund som cand.mag. i Europæisk Etnologi. Afterglobe er en rejseblog skrevet af rejsende til rejsende med fokus på at vise, at man kan rejse på et mindre budget uden at gå på kompromis med kvaliteten. Siden 2013 har de delt ud af madoplevelser, rejsebudget, tips, guides og billeder fra forskellige destinationer rundt omkring i verden. De har længe rejst afsted som par, men til sommer 2018 byder de en lille globetrotter velkommen til familien, som de glæder sig til at vise verden.

cammi.dk

    

Cammi.dk

Cammi.DK drives af Camilla Riis, som har base i Amsterdam. Cammi.DK er et inspirerende rejseunivers for unge kvinder, som drømmer om at komme ud at opleve verden. Selvom Camilla forsøger at inspirere sine læsere til at besøge mere utraditionelle destinationer, er der også plads til at drømme om at få krydset et par punkter af på den endeløse bucketlist. Derfor finder man her både tips til unikke hoteller, lokale spisesteder og hyggelige kvarterer i populære storbyer, bud på spændende rundrejser i blandt andet Kina, Island og Norge samt inspiration til grønne perler rundt omkring i verden. Da Camilla har været udlandsdansker i USA, Hong Kong og nu Amsterdam, skriver hun ligeledes vejledende indlæg til de unge, der selv drømmer om at springe ud i livet som udlandsdansker.

Danish Adventurer

    

DanishAdventurer

DanishAdventurer drives af Bettina Arknæs. Bettina inspirerer helt almindelige mennesker til at rejse ud i verden og opleve den. Selv rejser hun sammen med sin familie til både kendte og utraditionelle steder i Europa og resten af verden, og hun har en særlig interesse for Mellemøsten og Asien. Det kræver overblik og planlægning, så derfor er bloggen fyldt med rejseinspiration, tips og rejsebudgetter til adskillige destinationer. Bettina og familien stræber after at rejse bæredygtigt, samt opsøge lokale eventyr og spisesteder for at bakke op om den lokale økonomi. Bettina har et personligt rejsemål om at se mindst 200 steder på UNESCO verdensarvliste, og hun er godt på vej med 120 steder.

ontrip.dk

    

OnTrip.dk

OnTrip.dk drives med en passion for eventyr, fotografering og historiefortælling af ægteparret Annette Seier Johansen og Tore Seier. Fokusområdet på OnTrip.dk er de 40+ rejsende, der ønsker at rejse ud i verden på egen hånd. Læserne af rejsebloggen søger viden, tips og inspiration til deres næste oplevelser, og derfor vil man finde masser af rejseforslag, tips og anmeldelser på OnTrip.dk. Rejsebloggens alsidighed afspejler deres forskellige rejseformer lige fra 5-stjernet hoteller til Bed & Breakfast. Annette og Tore har besøgt 60 lande på 6 kontinenter og har en forkærlighed for roadtrips, TV-tårne, USA og smuk natur. De deler deres mening om deres oplevelser i rejsetanker og personlige rejseklummer.

Interesseret i et samarbejde? Så vil vi gerne høre fra dig!